Opdræt — Fritgående børn.


“Hvor designerbørn betaler forældres kuldsejlede drømme…”

Kasper Spez

Tænk engang, at man skulle nå dertil, hvor man sad en højhellig søndag aften, storindkøbet klaret, sygdomsramte, mens ungerne prøver en ny sovekonstellation og får plads til et længeventet surt opstød #1.

Altså den virkelige verden #VestegnsHverdag.

I min kones og mit børneopdræt, har vi to fritgående unger. Overordnet set nogle høflige, , selvstændige, empatiske, kreative, nysgerrige, bevidste, direkte, særlige, intelligente, fornuftige, forsigtige, spændende, forskellige, frie, glade, grundige, rolige, kvikke, utrolige, interessante, kloge, konkrete, abstrakte, ægte, positive, langsomme, nærværende, levende, hurtige, umiddelbare, pålidelige, rimelige, venlige, menneskelige, vilde, samarbejdende, mærkelige, naturlige, smukke, opmærksomme og ordentlige stiklinger – kort sagt livsduelige fra naturens side.

Det er rundt regnet på nuværende tidspunkt at historien tager en drejning. For selvfølgelig er de også alle de andre ting. Alle de tillægsord som vi ikke fylder på Facebook, Instagram og Snapchat. De er også – ligesom alle andre unger – skideirriterende og nu forventer du sikkert at dette blogindlæg går én af to veje. Enten skal vi ned af, “hvor hård en hverdag vi også kan have hjemme hos os”-agtig vej, for så at glorificere til sidst eller også skal vi glansbillede os ud af en tangent med humoristiske afstikkere, som altid kan forsvares i det overordnede billede.

Men slet ikke kære læser. Denne her går i en helt anden retning. HVORFOR ER DET, AT VI SOM FORÆLDRE BEVIDST FORSØGER AT ØDELÆGGE DÉT VI HAR VÆRET SÅ HELDIGE AT SKABE PERFEKT? Endnu engang, mine børn handler ikke altid i samklang med, hvad der måske synes at være perfekt i den givne situation og slet ikke, hvis vi skal leve op til referencerne på de mangefacettede sociale medier vi konstant måler vores liv op i mod – SLET IKKE.

Børn er fra naturens side indstillet til, at de vil overleve. Det gør, at de i alle sammenhænge samarbejder med omgivelserne omkring dem, så når ungerne stritter lidt, så er den overordnede opgave at lære af dem. For hvis vi tillægger os deres naturlige nysgerrighed, så bliver det muligt for os forbandede voksne at finde ud af, hvad det er, de reagerer på. Tro nu ikke, at jeg tilskriver mig ad hoc laissez faire opdræt, hvor man griber efter nærmeste letbenede og mest kompromissøgende løsningsmodel, for det er jo at fraskrive sig ansvaret.

Lad os i fællesskab tage ansvaret for, at ungerne bliver til at holde ud at være sammen med for andre voksne mennesker, så skal de nok klare resten selv. I den forbindelse er forældreopgaven langt mere simpel, end hvad langt de fleste forældre gør den til i denne #SOME-agtige tilstand vi har valgt at leve. Ungerne er forprogrammerede til at indgå i fællesskaber, så skal vi ikke undlade at gøre “vores lille barn” så specielt at det bliver vanskeligt for “Bastian” at indgå i sociale sammenhænge. Hvis de får lov til at være børn, uden voksneindblandning i relationsdannelser, så afstemmer de selv forventninger langt mere kompetent end nogen voksen, hvilket giver os tid til at kigge på problemets egentlige rod – DIG (og mig for den sags skyld).

I dit selvcentrerede, individualistiske, navlepillende selvrealiceringsprojekt, hvilket du i øvrigt har ret til selv at forvalte, er du godt i gang med at vise dine unger, at fællesskabet i disse tider har sløje vilkår. Problemet er bare, at dit barn skal indgå i fællesskaber resten af livet. Det her er ikke en ideolosk eller politisk enetale på nogen måde, men alle de unge mennesker med stress, angst og depression skriger til himlen – de har brug for at føle sig velkommen. Så lad os nu i fællesskab trække stikket på vores projekter om “det gode liv” og være nærværende nok til at opleve vores unger opdrage os. Lad os trives i vores ungers naturlige nysgerrighed for hinanden og lad dem opleve at høre til. Det skaber selvværd og så er vi kommet meget godt fra start.

… to be continued

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *