Om

Jeg er gift – med børn. Altså ikke i bogstavelig forstand, for det må man ikke. Jeg har en kone, hun er faktisk helt igennem i orden og med hende har jeg fået nogle unger, som min verden roterer omkring.

Ikke på den der typiske “mine børn før dine børn”-agtige måde, som er den fremherskende og dominerende tendens de fleste steder. Nej, mere på den der, “jeg har opdaget, at ungerne har bedre styr på verden, end jeg selv har”-agtige måde. Så jeg roterer, i ordets egentlige betydning, omkring dem, for at blive klogere på den verden, jeg er begrænset i. Jeg har et job indenfor det humanistiske område. Jeg har ønsker om videreuddannelse og måske endda drømme om på et tidspunkt at starte egen virksomhed, i hvilket jeg ønsker at gøre verden lidt federe for menneskeheden omkring mig. Jeg er samtidigt i starten af trediverne, bleg af herkomst og udenfor det offentlige overførselsindkomstssystem. Jeg er på den måde marginaliseret i forhold til fordommene omkring den (Københavnske) Vestegn – altså udstødt af udkantsdanmark, men her hører piveriet så også op.

Jeg udgør en promille af det segment, som faktisk igennem den senere tid har udgjort alle skurkerollerne og jeg er stolt af det og derudover noget så sjældent som venstreorienteret nationalist. Nogle vil måske sågar gå så langt som at kalde mig kulturradikal kommunist eller andre fine ord fra posen. I kan kalde mig hvad fanden i vil, jeg er først og fremmest bare en drømmer.